Hundehistorik i hovedtræk
Min første hund var en bastard af en rundkørsel, der for en del bestod af labrador, kaldet Kaiser. Den købte jeg af en kammerat, under min studietid. Det var en god familiehund, der desværre ikke blev ret meget mere end 1 år gammel. Trods alle beretninger om en bastards fortrin mod diverse sygdomme, måtte han aflives pga meget fremskredet HD, med alvorlige smerter til følge.
Der kom ingen nye hunde før jeg var færdig med at læse til ingeniør, og havde fået arbejde i Videbæk på Fibo maskiner i 1986. Her havde en af mine kollegaer, Harry Jensen, Bretonhvalpe til salg, og det blev så min næste hund. Asco hed han, og han var den første hund jeg gik til træning med og så småt begyndte at gå til apporterings- og markprøver med, dog uden den store succes, og det til trods for at der i 1986, var hundetræning i den lokale jagtforening for jagthunde, noget voldsomt, og noget af et chok for mig.
Asco blev pludselig syg og måtte aflives efter 12 gode jagtår.
Jeg havde fået lidt smag for arbejdet med dressuren af hunde, så da Asco var 3-4 år, og jeg kunne se, at her var der nok begået så mange begynderfejl, at det ville være for svært at rette op på, købte jeg en korthåret hønsehund, Fax.
Fax var en fantastisk hund, der kun havde den fejl, at hans fører var totalt uerfaren, og ikke formåede at styre hans format og talent. Han gav mig dog blod på tanden, for han vandt en del pokaler ved lokale prøver, og kom også i vinderklassen og fik enkelte parringer. Fax blev 12 år gammel og var slidt op, vores veje måtte med vemod skilles.
Da Asco bliver aflivet, får jeg kort tid efter tilbudt at købe en voksen hund. En ruhåret hønsehund Ami. Hun blev startskuddet til min passion for den ruhårede hønsehund. En hund med et temperament, en bredde, og et format i brugsegenskaber der passer til mig. Ami gav mig mange oplevelser og levede et langt liv, og var en fantastik jagt hund, som der intet slap fra. Hun blev dog aldrig en super prøvehund. Ami gav mig et kuld hvalpe efter Nyramskovs Falk, hvor jeg beholdte en hanhund, Athos.
Athos var min første ruhåret hønsehund der kunne opfylde alle mine ønsker og krav til min ruhåret hønsehund. Den skal kunne ALT som kan forlanges af en jagthund på et højt niveau, og den skal gøre det jeg beder den om det, og den skal gøre det for at glæde mig, dens herre. Athos bestod alle prøver han deltog i, og var meget tidlig i vinderklassen, men kom aldrig til at deltage heri, da en sprængt arcillesene på en forårs træningsdag, satte en brat stopper for vores tid sammen. Inden Athos kom til skade, havde han parret Knud Måbjergs Klokkemarkens Anja. Der kom kun en hvalpe ud af det, Birch. Ham købte jeg!
Birch blev min 1. DKJCH. Han var en slider, med et meget stort format. Han gav mig rigtig mange oplevelser og erfaring. Han gav mig også passionen for sporarbejdet, da jeg startede med at træne til fuldbrugsprøven, var sporarbejdet jo obligatorisk. Han havde et KÆMPE talent for spor, og han lærte mig alle de små facetter der er ved at samarbejde med sin hund om at udrede et spor. Birch bliver jagtchampion efteråret 2008, og fremtiden ser spændende ud for ham og jeg. Kort tid efter jeg har modtaget championatet fra DKK, har jeg været på en privat eftersøgning med Birch, hvor han hetzer ca en km efter et anskudt stykke råvildt, og affanger det. Birch og jeg tager hjem og han bliver fodret og lukket i hundegård, så han kan være frisk til vi skal på jagt igen næste dag.
Kl 06.00 næste morgen da jeg kommer ud til ham, ligger han og er død. Mavedrejning. En uretfærdig og uhyggelig smertefuld skæbne for en rigtig god hund og kammerat.
Birch nåede at parre Ålskovs Kit, og jeg havde beholdt en tæve, Chicca, fra kuldet. Chicca havde desværre ikke de kvaliteter, hverken på pelsen, eksteriøret eller psyken, som jeg ønsker, så hun bliver solgt som jagthund, og jeg vælger at forlade den afstamning jeg har arbejdet med indtil nu, og købe en ny hund, der forventes at have de egenskaber, som jeg gennem min erfaring, nu forlanger af de hunde, der skal være med til at bære Kennel Haugaardens navn, som jeg starter i 2008.
Min første hund var en bastard af en rundkørsel, der for en del bestod af labrador, kaldet Kaiser. Den købte jeg af en kammerat, under min studietid. Det var en god familiehund, der desværre ikke blev ret meget mere end 1 år gammel. Trods alle beretninger om en bastards fortrin mod diverse sygdomme, måtte han aflives pga meget fremskredet HD, med alvorlige smerter til følge.
Der kom ingen nye hunde før jeg var færdig med at læse til ingeniør, og havde fået arbejde i Videbæk på Fibo maskiner i 1986. Her havde en af mine kollegaer, Harry Jensen, Bretonhvalpe til salg, og det blev så min næste hund. Asco hed han, og han var den første hund jeg gik til træning med og så småt begyndte at gå til apporterings- og markprøver med, dog uden den store succes, og det til trods for at der i 1986, var hundetræning i den lokale jagtforening for jagthunde, noget voldsomt, og noget af et chok for mig.
Asco blev pludselig syg og måtte aflives efter 12 gode jagtår.
Jeg havde fået lidt smag for arbejdet med dressuren af hunde, så da Asco var 3-4 år, og jeg kunne se, at her var der nok begået så mange begynderfejl, at det ville være for svært at rette op på, købte jeg en korthåret hønsehund, Fax.
Fax var en fantastisk hund, der kun havde den fejl, at hans fører var totalt uerfaren, og ikke formåede at styre hans format og talent. Han gav mig dog blod på tanden, for han vandt en del pokaler ved lokale prøver, og kom også i vinderklassen og fik enkelte parringer. Fax blev 12 år gammel og var slidt op, vores veje måtte med vemod skilles.
Da Asco bliver aflivet, får jeg kort tid efter tilbudt at købe en voksen hund. En ruhåret hønsehund Ami. Hun blev startskuddet til min passion for den ruhårede hønsehund. En hund med et temperament, en bredde, og et format i brugsegenskaber der passer til mig. Ami gav mig mange oplevelser og levede et langt liv, og var en fantastik jagt hund, som der intet slap fra. Hun blev dog aldrig en super prøvehund. Ami gav mig et kuld hvalpe efter Nyramskovs Falk, hvor jeg beholdte en hanhund, Athos.
Athos var min første ruhåret hønsehund der kunne opfylde alle mine ønsker og krav til min ruhåret hønsehund. Den skal kunne ALT som kan forlanges af en jagthund på et højt niveau, og den skal gøre det jeg beder den om det, og den skal gøre det for at glæde mig, dens herre. Athos bestod alle prøver han deltog i, og var meget tidlig i vinderklassen, men kom aldrig til at deltage heri, da en sprængt arcillesene på en forårs træningsdag, satte en brat stopper for vores tid sammen. Inden Athos kom til skade, havde han parret Knud Måbjergs Klokkemarkens Anja. Der kom kun en hvalpe ud af det, Birch. Ham købte jeg!
Birch blev min 1. DKJCH. Han var en slider, med et meget stort format. Han gav mig rigtig mange oplevelser og erfaring. Han gav mig også passionen for sporarbejdet, da jeg startede med at træne til fuldbrugsprøven, var sporarbejdet jo obligatorisk. Han havde et KÆMPE talent for spor, og han lærte mig alle de små facetter der er ved at samarbejde med sin hund om at udrede et spor. Birch bliver jagtchampion efteråret 2008, og fremtiden ser spændende ud for ham og jeg. Kort tid efter jeg har modtaget championatet fra DKK, har jeg været på en privat eftersøgning med Birch, hvor han hetzer ca en km efter et anskudt stykke råvildt, og affanger det. Birch og jeg tager hjem og han bliver fodret og lukket i hundegård, så han kan være frisk til vi skal på jagt igen næste dag.
Kl 06.00 næste morgen da jeg kommer ud til ham, ligger han og er død. Mavedrejning. En uretfærdig og uhyggelig smertefuld skæbne for en rigtig god hund og kammerat.
Birch nåede at parre Ålskovs Kit, og jeg havde beholdt en tæve, Chicca, fra kuldet. Chicca havde desværre ikke de kvaliteter, hverken på pelsen, eksteriøret eller psyken, som jeg ønsker, så hun bliver solgt som jagthund, og jeg vælger at forlade den afstamning jeg har arbejdet med indtil nu, og købe en ny hund, der forventes at have de egenskaber, som jeg gennem min erfaring, nu forlanger af de hunde, der skal være med til at bære Kennel Haugaardens navn, som jeg starter i 2008.