10. juli 2019: Er der noget SOL (vores unge hyrdehund,) er FANTASTISK til, er det at være en sød og tålmodig læremester. Både når det gælder hvor man må færdes på Haugaarden, og hvordan man opfører sig. Og idag har hun været svømmelærer. Det er ikke lang tid siden hun selv var elev, vores gamle Enya på 13 år, har givet ansvaret for de små videre. Jeg er stolt hundeejer. Hvalpene opførte sig eksemplarisk og der var ingen panik. Vi har nu 13 trætte hvalpe, men sikke en lærerig oplevelse det har været for dem.
Lørdag den 13. juli, skøn tid med skønne hvalpe. Det er STORT
Jeg ved godt, at jeg næsten altid skriver, at nu kan de ikke bliver mere sjove. Men det kan de. Hold op der er gang i hvalpene nu. 13 rubasser med stor lyst til at opleve nyt, det kræver mere end et øje på hver finger......nyd billederne, de er lavet som et galleri, så I skal selv trykke videre på de billeder I gerne vil se.
5 uger og hvalpene er MEGET nysgerrige, tillidsfulde og legesyge.